Ensomhed er en følelse, der rammer dybt – en følelse af at stå udenfor, af at være forkert, af ikke at være elsket, af ikke at være dér i livet, hvor man havde forestillet sig at være.
Jeg møder ofte ensomhed hos mine klienter. Ikke fordi de ALTID er ensomme. Men virkelig mange har en grundlæggende følelse af at være ensom.
Man kan sagtens være velfungerende og samtidig være ensom. Men mange har ikke det netværk, de drømmer om. Eller følelsen af at nogen 100% har deres ryg.
De sammenligner sig med veninderne, kollegaerne, de perfekte liv på Instagram, og følelsen af utilstrækkelighed vokser.
Forventningen om at have styr på det hele – hjerteveninder, en kæreste, en lejlighed (eller måske endda et hus), en plan for børn og fremtid – kan føles overvældende, når virkeligheden ser anderledes ud.
Men sandheden er - DU ER IKKE ALENE.
Når sammenligning bliver en fælde 🔄👀📱
Vores hjerner er skabt til at sammenligne os med andre – det er en måde at forstå vores plads i flokken på. Men når vi lever i en tid, hvor vi konstant bliver bombarderet med glansbilleder fra andres liv, bliver sammenligningen en fælde, der skaber afstand i stedet for samhørighed. Vi ser de ydre rammer hos andre, men ikke de indre kampe. Vi ser kæresteparret, men ikke tvivlen og usikkerheden bag lukkede døre. Vi ser barnevognen på Instagram, men ikke de søvnløse nætter og ensomheden i forældreskabet.
Ensomhed handler ikke kun om at være alene 🚪😔🌍
Ensomhed er ikke kun fraværet af andre mennesker. Man kan føle sig ensom i et parforhold, i en vennegruppe eller på en arbejdsplads. Ensomhed opstår, når vi ikke føler os forbundet – med os selv eller med dem omkring os.
Der er meget skam forbundet med at være ensom. Og når der er skam i spil, så har vi en tendens til at trække os. Men paradoksalt nok er det netop forbindelsen til andre, der kan løsne ensomhedens greb.
Hvordan bryder vi ensomhedens cirkel? 🛤️💡❤️
Første skridt er at anerkende følelsen uden at dømme den. Ensomhed er en menneskelig oplevelse, ikke et tegn på, at du er forkert eller ikke god nok.
Dernæst er det vigtigt at række ud. Tal højt om dine følelser med nogen, hvis du har nogen, du stoler på. Måske vil du opdage, at du ikke er alene om at have det sådan.
Har du ikke nogen mennesker omkring dig, du kan dele det med, er det god ide at tale med en psykoterapeut herom, for det kan være en voldsom nedadgående spiral, hvis du får overbevist dig selv om, at du er helt forkert.
Det kan også være en idé at udforske nye fællesskaber, hvor du møder mennesker, der deler dine interesser og værdier. Og jeg ved godt, det er lettere sagt end gjort.
Og vigtigst af alt: Øv dig i at give slip på den indre fortælling om, at du skal være et bestemt sted i livet på et bestemt tidspunkt. Der findes ingen skabelon for det rigtige liv – kun dit liv, som du former på din egen måde og i dit eget tempo.